torsdag den 29. maj 2014

Hvorfor Secondhand?

billedet er lånt her
Der er mange gode grunde til at købe secondhand og jeg er personligt af den overbevisning at vi lever i en verden med alt for meget "brug-og-smid-væk". Vi brænder rigtig meget affald af og sender genbrugstøj til Africa i så store mængder at det ødelægger landenes økonomi. For, ja, det er nemt at købe noget nyt og billigt i butikker som H&M eller IKEA for så bare smide det ud igen efter et par år. Men jeg synes simpelthen det er spild! Forstå mig ret, jeg har selv en del ting fra både H&M og IKEA - jeg kan godt li' deres produkter selvom kvaliteten ikke er helt i top (men helt ærligt - hvor mange når egentlig at slide tingene op, før de bliver smidt ud?). Jeg kan også godt li' at shoppe og købe nye ting, og synes livet ville være surt hvis jeg selv skulle slide alting op før jeg køber nyt. Men man kan sagtens finde både H&M og IKEA produkter i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og steder som Trendsales og Den Blå Avis - så hvorfor ikke genbruge og gøre vores til at minimere mængden af affald?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar